innovative-housing-solutions-cardboard-africa2.jpg

Better Shelter sparer penge og forbedrer deres logistik på en bæredygtig måde!

Better Shelter er en social virksomhed, som udvikler og leverer innovative indkvarteringsløsninger til de mange mennesker, der har mistet deres hjem på grund af konflikter og naturkatastrofer. Gennem et banebrydende samarbejde med UNHCR og IKEA Foundation er Better Shelter begyndt at udvikle koncepter og design til nye shelterløsninger.

Overskuddet geninvesteres i virksomheden eller distribueres til deres filantropiske ejer, Housing for All Foundation. Better Shelter kontaktede DS Smiths emballageeksperter og bad os om at skabe en emballageløsning, som kunne anvendes til at transportere deres indkvarteringsløsninger ud til nødlidende mennesker rundt omkring i verden..

Udfordringen

At hjælpe Better Shelter med at emballere og distribuere deres innovative indkvarteringsløsninger til hele verden på en sikker og effektiv måde i fladpakker.

Vores tilgang

DS Smith kombinerede kraftigt bølgepap, 240 BC, med en fugtspærre, som beskytter shelternes overflade og gør emballagen meget stabil og modstandsdygtig over for udefrakommende skader, samtidig med at de opfylder de strenge krav til effektiv logistik. 

Emballagen består af to papkasser, hvori delene pakkes i den rækkefølge, som de skal anvendes, når shelteren samles. Det vigtigste er dog, at de to kasser kan løftes hver for sig af fire personer og indeholder billedbaserede samlevejledninger, som alle kan forstå.

Resultat

  • Lavere omkostninger sammenlignet med emballageløsning af træ
  • Lavere CO2 -udledning i forbindelse med distribution og enkel transport, idet emballageløsningen er optimeret til paller
  • Forbedret miljøprofil, idet affaldet er nemt at genbruge
  • Forbedrede produktegenskaber og håndtering, idet emballageløsningen er udformet, så fire personer kan bære kasserne uden brug af maskiner, og shelteren kan samles på 4-8 timer