Tuorekartano-DS-Smith.jpg

Bæredygtig emballage styrker kartoffelmærke

Kari Kastari, administrerende direktør for TUOREKARTANO, er brand ambassadør for finske kartofler. Hans opgave er at sprede viden om den finske kartoffels sundhedsmæssige fordele og opfordre mennesker til at spise flere af dem. Men det stopper ikke der. Kartofler skal også være miljøvenligt emballeret og have en bæredygtig logistikkæde.

astari har meget arbejde og mange udfordringer foran sig. Kartofler er traditionelt et basisprodukt i den finske kost, men forbruget er faldet år for år. Tendensen til at undgå kulhydrater har ændret forbrugeradfærden, når det gælder basislevnedsmidler – herunder kartofler.

Men Kastari er fuld af fortrøstning, præcis som en ambassadør skal være. Han siger, at han ikke ville sætte pris på iværksætteri hvis der ikke fandtes udfordringer – og han er overbevist om, at tendensen for kartofler vil ændre sig. Faktum er, at en del allerede har ændret sig i de seneste to år i takt med, at forbrugerne er blevet mere bevidste om kartoflens fordele.

– Det har været en generel opfattelse, at kartoflen på en eller anden måde skulle være usund. Den seneste forskning viser, at kartoflen er et glimrende levnedsmiddel. Den giver os for eksempel alle de forskellige B-vitaminer, pointerer Kastari. Opgaven med at genoprette kartoflens image lettes betydeligt af, at forbrugerne får dybdegående information om kartoflens sundhedsmæssige fordele.

Tuorekartano-Kari-Kastari.gif

Emballagen spiller en vigtig rolle

Når Kastari taler om sit arbejde med at markedsføre kartofler og gøre rodknolden mere attraktiv for forbrugerne, havner diskussionen ofte ved emballagen. Emballagen er en væsentlig del af kartoflens brand og kan være afgørende for, om miljøbevidste forbrugere vælger produktet.

– Emballagen kommunikerer meget. Den hjælper med at sælge et produkt, som kan bidraget til at styre udviklingen for vores miljø i en mere bæredygtig retning. Forbrugerne skal indse og føle, at de er en del af den ændring.

Derfor er en miljøvenlig ferskvareemballage af bølgepap et oplagt valg. Den holder kartoflen frisk og beskyttet mod lys i køleskabet i lang tid. Det er en total innovation, som er fremstillet og udviklet sammen med eksperter fra Lidl Finland og DS Smith. Men hvordan startede det hele?

– Det hele startede med en samtale med Lidl Finland om at udnytte restplast og madspild. Vi diskuterede også vores værdier, hvor de vigtigste er at imødekomme kundernes behov og engagere os i arbejdet for en bæredygtig udvikling. Forbrugerne har længe været bevidste om ulemperne ved at anvende plast, og de var klar på en emballage, som skulle hjælpe dem med at mindske deres plastforbrug.

En anden vigtig udfordring handler om madspild: hvordan kan vi øge kartoflens holdbarhed på butikshylderne og hjemme hos forbrugeren? Den nye emballage af bølgepap holder kartoflen frisk og beskyttet mod lys. Du kan let tage de kartofler ud af kassen, som du skal bruge, lukke den og sætte den tilbage i køleskabet.

Tuorekartano-perunapakkaus-DS-Smith.gif

Kastari mener, at begge de primære behov opfyldes med den nye emballage. Ikke desto mindre er det forbrugerne, der har det sidste ord. Den nye emballage vil blive testet i Lidls butikker i Finland fra efteråret 2019 og frem. Kastari er entusiastisk og glæder sig til at se, hvordan den nye emballage bliver modtaget af offentligheden.

 

Modigt team

Tuorekartanos nye økologiske emballage er et resultat af fælles arbejde. Kastari lovpriser og takker sine samarbejdspartnere for det store engagement i produktudviklingen, som langsomt men sikkert drev Tuorekartano fremad.

– Jeg var heldig at få et team, hvor ingen tøvede, når det kom til nye idéer. Fra DS Smith stod Pasi Anttila i spidsen for projektet, og Maarit Mäkinen havde rollen som det kreative hoved med de store visioner. Fra den mere tekniske side var det Jyrki Valkama og Veli-Matti Karvonen, som altid var parate til at prøve nye og dristige løsninger. De tøvede aldrig med at lade de mest vanvittige idéer få en chance. Hele teamet trækker i samme retning og sørger for, at ethvert aspekt bliver ordentligt belyst, fremhæver Kastari.

En grundlæggende del af produktudviklingsgruppens arbejde er også at være bevidst om de problemer, der findes, og finde måder at løse dem på.

– Vi har brugt stor tankevirksomhed på udfordringerne. For eksempel er den gennemsnitlige størrelse af en husholdning i hovedstadsregionen 1,1 person. Er en emballage på 3 kg i så fald det bedste valg? Samtidigt er der mange familier med børn og husholdninger, som forbruger mange kartofler. For dem er dette en praktisk emballagestørrelse. Med dette sagt er emballagen også velegnet til mindre hyppige indkøb, idet den øger holdbarhedstiden. En anden vigtig opgave er at gøre forbrugerne bevidste om produktet – så længe de ikke ved, hvad der gør det specielt. Jeg håber, at alle involverede parter – detailhandleren, producenten af emballagen og vi hos Tuorekartano – giver forbrugerne så meget information om emballagen som muligt via forskellige kanaler, siger,
siger Kastari.

Tuorekartano-myyntitelineet-DS-Smith.gif

Bæredygtig udvikling

Principperne for bæredygtig udvikling er ikke tom retorik for Tuore-kartano. Kastari siger, at bæredygtighed udfør en langt vigtigere og mere konkret del af virksomhedens arbejde. Et eksempel på dette er virksomhedens engagement i det nationale Sitoumus 2050-program, hvor deltagerne påtager sig gennem konkrete opgaver at fremme bæredygtig udvikling i alt deres arbejde og alle deres aktiviteter.

– Vi blev involveret i initiativet for fire år siden og begyndte at fundere over, hvilke yderligere skridt, vi kunne tage for at hjælpe vores miljø. Vi har opnået fantastiske resultater, både inden for emballage og inden for logistik. Det er lykkedes os at mindske den totale mængde emballagemateriale, som går ud, og vi har fremstillet flere miljøvenlige produkter. Den nye primære emballage til kartofler er et godt eksempel på vores arbejde, konstaterer Kastari.

Logistik er et andet vigtigt aspekt for bæredygtig udvikling. På det område søger Tuorekartano løsninger sammen med sin partner, og har også fundet nye måder at transportere varer over lange afstande, som er skånsomme over for miljøet.

Når den informerende yderside har gjort sit, venter køleskabets mørke, hvor kartoflen automatisk er beskyttet mod skadeligt dagslys – i en plastreduceret emballage, som kan gå direkte til genanvendelse.

"Jeg var heldig at få et team, hvor ingen tøvede. Selv de mest vanvittige idéer fik en chance. Hele teamet trækker i samme retning og sørger for, at ethvert aspekt bliver ordentligt belyst."

Omkring 17 millioner kilo kartofler passerer hvert år Tuorekartanos transportbånd. Kvaliteten kontrolleres omhyggeligt personligt af medarbejderne. Kun kartofler af høj kvalitet havner i emballager til forbrugerne.

 

ScanStar 2019

ScanStar er den nordiske entrebillet til WorldStar – emballagebranchens Oscar.

 Tyve emballager var tilmeldt, og finske Tuorekartano sammen med DS Smith hentede en velmotiveret plads blandt 11 vindere!

Nysgerrig på mere? Download rapporten ”En transformering af supermarkedshylderne” lige herunder.

CTA_En_transformering_920x460.png