electronics-packaging.jpg

Bæredygtig beskyttelse af fintfølende elektronik

Vi hjalp for nylig en multinational telekommunikationsvirksomhed med at reducere sit CO2-aftryk ved at gøre deres emballageløsninger til fintfølende elektronik mere miljøvenlige.

Udfordringen

Bæredygtighed står højt på dagsordenen hos denne telekommunikationsgigant, som gør et stort strategisk arbejde for at minimere CO2-aftrykket fra sin drift. På grund af bekymringen for de tusindvis af skrøbelige elektroniske enheder, som virksomheden sender ud til hele verden hvert år, blev enhederne dog transporteret i miljøbelastende plastikemballage. Emballagen kunne ikke genbruges, og derfor var der brug for en ny og mere miljøvenlig løsning.  

Den nye løsning skulle være fremstillet af fiberbaserede materialer, som gav en tilstrækkelig beskyttelse af de fintfølende enheder på deres rejse rundt om i verden – til lands, til vands eller i luften. Emballagen skulle bestå virksomhedens strengeste godkendelsestest for beskyttelse, som kun anvendes til godkendelse af emballage til de mest fintfølende enheder. Testen er baseret på ASDM D419609-standarderne og omfatter fald-, vibrations- og tryktest samt test, der skal sikre tilstrækkelig beskyttelse mod fugt. 

Vores tilgang 

Vores svar på virksomhedens anmodning om et tilbud var en løsning, som er baseret på en af vores innovative prototyper. Løsningen bestod af to dele: En ekstremt stærk form i støbt papirmasse, som udelukkende består af genbrugsmaterialer, omgivet af en konstruktion i bølgepap med flere lag overfladebehandling, som beskytter mod regn, stænk, fugt og havvand. Den skræddersyede løsning omfattede også et integreret håndtag, som gør produktet nemt at bære, og en slids i formen, hvori enhedens vægmonteringsbeslag kan placeres. 

Virksomheden var begejstret for vores design og sendte emballageløsningen gennem det omfattende testprogram. Den bestod med glans. Efter indførelsen af emballageløsningen sidste forår forventer man, at DS Smiths løsning i de kommende år vil få stadig større succes i takt med, at transporten af produkter til alle verdenshjørner mangedobles.

Resultat 

Løsningen er ikke kun stærk og bæredygtig – den bidrager også til at reducere omkostningerne til transport af emballageløsningen til pakkestationen. Bølgepapdelen kan transporteres fladt, og formene er stabelbare, så de fylder kun en brøkdel af den plads, som den gamle plastikemballage krævede. Antallet af leverancer er blevet reduceret markant. Derudover er emballagen nem og hurtig at samle ved ankomsten. 

DS Smith er stolte over at bidrage til denne multinationale virksomheds mere ansvarlige og bæredygtige tilgang til at drive virksomhed – og til at den kan holde sit løfte om at mindske sit CO2-aftryk.