girl-headphone.jpg

VinylShippingBox.com slår tonen an med unik emballageløsning til postforsendelser

Kan du huske den? En "long playing record", bedre kendt som en lp? Nu er den tilbage. Vinyl gør musikelskere over hele verden bløde i knæene takket være den velkendte knasen og de smukke pladeomslag. Men det vigtigste er naturligvis den uforlignelige lydoplevelse. Den ægte vinyloplevelse må ikke komme i fare, når lp'en sendes med posten, uanset hvor langt den skal sendes.

Musikelskere, der bestiller en lp i en netbutik, forventer at modtage den i perfekt stand. Men hvis man vil undgå dårlige vibrationer, skal både pladeomslag og plastlomme også være perfekte. Ridser og bøjede skiver kan slå skår i afsenderens gode ry.

Udfordringen: Beskyttelse af lp'er

Det ved det nystartede firma Vinylshippingbox.com bedre end nogen anden. Deres kunde NewOnVinyl ønskede at få udviklet en ny og unik emballageløsning, som kunne forhindre transportskader på lp'er. Emballagen skulle dog ikke kun sørge for sikker transport af lp'erne – den skulle også være let på grund af de høje priser på luftfragt. Derudover skulle emballageløsningen højne  selve vinyloplevelsen. Det er trods alt det, der er hele pointen med transaktionen.

Tilgangen: Emballage til postforsendelse af musik

Hos DS Smith faldt kundens ønsker ikke for døve ører. Efter adskillige omgange intens brainstorming nåede vores designere og vinylfantasterne hos Vinylshippingbox.com frem til en emballageløsning, der var selv de mest kvalitetsbevidste musikelskere værdig.

Resultatet: Flot og robust emballageløsning

Resultatet er en robust, flad udvendig indpakning med dobbeltlag på begge sider for at give ekstra styrke. På indersiden er der en elastisk film, som holder lp'en på plads, når emballagen er blevet foldet sammen. Selve lp'en svæver inde i papkassen, og der er luft nok omkring den til, at alle stød under transporten absorberes. Takket være det ensartede tryk på lp'en kan den ligge i sit originalomslag. Designet og trykket giver desuden modtageren en mere positiv oplevelse ved udpakningen.

  • Flere tilfredse kunder, som handler igen
  • Ny, unik emballageløsning med attraktivt udseende
  • Lavere omkostninger takket være hurtigere emballering
  • Mindsket risiko for skader

 

NewOnVinyl har modtaget positive tilbagemeldinger fra kunderne. Musikelskere fra hele verden kan nu få sendt deres yndlingsudgivelser lige til døren uden at skulle bekymre sig om transporten takket være Vinylshippingbox.com og DS Smith.

Nysgerrig efter at se resultatet? Se videoen her.

Har du selv en netbutik, og kunne du godt tænke dig at tilføje en ekstra dimension til dine postforsendelser? Så kontakt os i dag.

Vi kommer gerne ud til dig og tager en snak om, hvad du har brug for.