Nyt partnerskab
DS Smith har indgået nye fragtaftaler med to velkendte fragtvirksomheder: Frode Laursen og Freja Transport & Logistics.
Aftalen træder i kraft fra 1. januar 2026. Indtil da foregår leverancerne som de plejer med den nuværende leverandør. Sikker levering er noget af det vigtigste i en supply chain, og de nye fragtleverandører skal være medvirkende til, at al levering til dig også fremover foregår på sikker vis og til tiden. Både Frode Laursen og Freja Transport & Logistics er erfarne transportvirksomheder med solide rødder i det nordiske marked, hvilket er et vigtigt element i valget af de to samarbejdspartnere. Et andet element i valget er, at begge virksomheder har en strategi på miljø, klima og arbejdsmiljøområdet, der matcher DS Smiths. Blandt andet arbejder de to transportvirksomheder på at nedsætte deres CO2-aftryk.
Fokus på let overgang
Vi er i tæt dialog med Frode Laursen og Freja Transport & Logistics om, hvordan overgangen skal foregå i praksis og hvordan vi sammen skal sikre en fortsat god levering til tiden til dig som kunde.
Indtil nytår fortsætter vores nuværende leverandør, og der sker derfor ikke nogen ændringer indtil da.
Frode Laursen
Frode Laursen er en familieejet dansk fragtvirksomhed, der har eksisteret i 75 år. Virksomheden er ejet af den danske logistikvirksomhed TA-Logistics. Gennem årene har virksomheden udviklet sig fra at være en lokal transportør til at blive en international transport- og logistikvirksomhed, der blandt andet fokuserer på FMCG. Frode Laursen driver virksomhed i Norden, hvilket er vigtigt for os som nordisk producent, og virksomheden har flere end 600 biler og chauffører. Frode Laursen vil fremover levere fra vores fabrikker i Grenaa og Taulov.
Freja Transport & Logistics
Freja Transport & Logistics er en privatejet nordisk transportvirksomhed med over 35 års erfaring. Virksomheden har tilstedeværelse i de nordiske lande. De håndterer to millioner forsendelser om året og har som Frode Laursen en stor flåde af lastbiler til at servicere vores kunder. Freja Transport & Logistics vil fremover håndtere bestillinger fra vores Packaging Service. Desuden vil vores samarbejde omkring eksport fortsætte.
Hvis du har spørgsmål om de nye fragtvirksomheder, er du meget velkommen til at kontakte vores Team Logistik, som sidder klar til at hjælpe dig på telefon:
72 14 91 53.