DS Smith vinder tre ScanStar priser

En gavekurv til konfekt og vin, en papindpakning til transport af designstole og kartonemballage til spoler har hver især vundet en pris til DS Smiths danske, finske og svenske afdelinger ved årets ScanStar emballagekonkurrence.

Tre nordiske og innovative emballageløsninger udviklet af DS Smith har hver modtaget en ScanStar-pris ved årets skandinaviske emballagekonkurrence.

DS Smith Danmark modtager prisen for en gavekurv i bølgepap til konfekt og vin, udviklet i samarbejde med Eliza Chokolade. Den nye gavekurv er et mere ansvarligt alternativ til Eliza Chokolades tidligere bakke i træ. Gavekurven er let at transportere og opbevare, da den nemt kan foldes sammen. Den robuste kvalitet øger genbrugeligheden, hvilket gør den velegnet som gaveindpakning, der kan bruges igen og igen.

Den nye gavekurv er et mere ansvarligt alternativ til Eliza Chokolades tidligere bakke i træ.
Den nye gavekurv er et mere ansvarligt alternativ til Eliza Chokolades tidligere bakke i træ.

”Vi er glade for at have modtaget ScanStar-prisen for vores gavekurv til Eliza Chokolade, der ønskede et mere ansvarligt alternativ til deres tidligere bakke i træ. Den nye løsning går ikke på kompromis med kvalitetsudtrykket og er samtidig robust, så den kan bruges flere gange. ScanStar-prisen er i høj grad et kvalitetsstempel af vores arbejde og bekræfter vores position som leverandør af innovative emballageløsninger og produktdesign,” fortæller Michael Fisker hos DS Smith Danmark.

Flere ScanStar-priser til DS Smith

Blandt de i alt 17 ScanStar-priser blev der også uddelt en til DS Smith Sverige for deres kartonemballage til spoler. Juryen fremhævede, at løsningen effektivt holder produktet godt på plads og samtidig giver god beskyttelse. DS Smith i Finland modtog prisen for indpakningen af designstolen Artek, som komplimenterer stolens design godt og samtidig er en funktionel emballageløsningen, der fungerer med forskellige stolestørrelser.

ScanStar er en fællesnordisk emballagekonkurrence, som arrangeres af Scandinavian Packaging Association (SPA). Konkurrencen afholdes skiftevis i de nordiske lande, og i år blev den koordineret af den finske emballageforening PAKKAUS.

De tre nordiske emballageløsninger fra DS Smith, der alle har modtaget en ScanStar-pris, har nu kvalificeret sig til at deltage i den internationale WorldStar-konkurrence næste år arrangeret af World Packaging Organization (WPO).

 

For yderligere information kontakt:

Marianne Keinicke Hansen
Marketing and Communications Manager, DS Smith Danmark
marianne.keinicke.hansen@dssmith.com
M: +45 72 14 98 98

DS Smiths danske PR-bureau Mindshare:

Victoria Møller
victoria.moller@mindshareworld.com
M +45 20 25 51 03

Om DS Smith:

DS Smith er førende leverandør af bæredygtig, fiberbaseret emballage- og displayløsninger, som understøttes af genbrugs- og papirfremstillingsfaciliteter over hele verden.

DS Smith opererer på tværs af værdikæden og på tværs af sektorer, herunder e-handel, forbrugsvarer og industri. Gennem løfter i bæredygtighedsstrategien, Now and Next, er DS Smith forpligtet til at lede overgangen til den cirkulære økonomi, samtidig med at virksomheden leverer mere cirkulære emballageløsninger til sine kunder og det bredere samfund. DS Smith har hovedkontor i London og er medlem af FTSE 100.

DS Smith Danmark har en årlig omsætning på ca. 1.2 mia. kr. og tæller ca. 650 medarbejdere fordelt på fem lokationer.