DS Smith vil lave papir og emballage af tang
Inden for en nær fremtid kan Danmarks største udvikler af bæredygtig emballage komme til at bruge tang som en alternativ fiberkilde til træ.
DS Smith forsker i øjeblikket i, hvordan fibre fra tang kan bruges som et råstof i papir- og emballageprodukter. Det sker i takt med, at kundernes og forbrugernes efterspørgsel på bæredygtige varer stiger.
DS Smith kan være de første i branchen til at benytte fibrene i tang som et alternativ til træ. Efter indledende tests udforsker virksomheden tilmed, om tang potentielt kan komme til at spille en betydelig rolle som erstatning for plastik ved at fungere som coating og folie. Det vil kunne erstatte petroleum-baseret emballage, der bliver benyttet til at beskytte mange fødevarer.
DS Smith taler med en række bioteknologivirksomheder for at udforske brugen af fibrene fra bl.a. tang til forskellige typer af emballage, såsom karton, indpakningspapir og papbakker.
"Vi mener, at vores position i branchen forpligter os til at finde nye bæredygtige løsninger til emballage. Derfor forsker vi i alternative råmaterialer og kilder til fibre, der kan blive et vendepunkt i den grønne omstilling inden for emballage. Tang er en af de mange alternative naturmaterialer, som vi ser nærmere på. Selvom mange associerer det med stranden eller med en sushiingrediens, er der nogle spændende anvendelsesmuligheder, som gør, at vi kan hjælpe med at skabe næste generation af bæredygtige papir- og emballageløsninger."
- Søren Ibsen, Managing Director hos DS Smith i Danmark
De mange anvendelsesmuligheder betyder, at brugen af tang i fremstillingsprocesser er et voksende marked. Den europæiske tangindustri forventes at nå en værdi på næsten 70 mia. kr. og vil beskæftige i omegnen af 115.0001 mennesker i 2030.
Tang er kun et af flere alternativer
Tangprojektet er en del af DS Smiths forskningsprogram, Circular Economy R&D, der blev annonceret tidligere i år, og som DS Smith har tilsidesat omkring 870 mio. kr. til. Forskningen i naturlige fibre inkluderer også andre innovative, naturlige materialer som strå, hamp, elefantgræs og bomuld, såvel som mere usædvanlige kilder til fibre såsom skålplanter og landbrugsaffald i form af kakaoskaller eller bagasse, som er de fibre, der er tilbage, når sukkerrør er blevet færdigbehandlet.
Circular Economy R&D-programmet er omdrejningspunktet for DS Smiths bæredygtighedsstrategi. Programmet fokuserer på at lukke cirklen gennem bedre design, der beskytter naturens ressourcer ved at udnytte enhver fiber maksimalt, reducerer spild og forurening gennem cirkulære løsninger og udruster folk til at lede omstillingen mod en cirkulær økonomi. I 2023 vil DS Smith fremstille 100% genbrugelig eller genanvendelig emballage, og målet er, at alt emballage vil blive genanvendt eller genbrugt i 2030.