Header_smilfonden_1500x450.jpg

Emballage med et vigtigt formål. DS Smith støtter SMILfonden

Vi er lige blevet mindet om, at man kan give ret meningsfulde ting i papkasser.
DS Smith har netop doneret emballage til en stor julemission i SMILfonden.

Kasserne er knap kommet ud af vores fabrik i Vejle, før de nu snart skal skabe glæde hos børn i løbet af december måned.

Julemission_2021_Rigshospitalet_SML_920x500.jpg

SMIL-kreakasserne er nemlig fyldt med spændende lege og legetøj fra og bidrager til, at kronisk syge børn med forskellige diagnoser i løbet af december kan glædes over indeholdet i kassen. Cirka 2000 kasser bliver uddelt på forskel- lige hospitaler og børnehospice overalt i Danmark, Grønland og Færøerne.

Hvad er SMILfonden?

Alvorligt og kronisk syge børn har ikke en barndom som andre børn. De kæmper med mange indlæggelser, svære smerter, angst og afsavn fra skole og venner. I SMILfonden hjælper de disse børn. Selvom børnene har forskellige diagnoser og udfordringer, har de det til fælles, at mange af dem skal leve med sygdom resten af deres liv.

SMILfonden har et fantastisk formål og har også gjort en forskel for en af vores kollegaer i Grenaa Lasse Ravnsbæk, Machine Electrician, som fortæller:

“Min søn Samuel på 9 år er ramt af en sjælden sygdom Ataxia Telangiectasia, som rammer ca. 1 af 300.000 børn. En rigtig grim sygdom, der nu bl,a. gør, at han ikke længere kan gå, og hans tale bliver mere utydelig. Hovedet fejler ikke noget, og han er en glad dreng, der elsker at hygge sig med sin storebror,storesøster og mor og far. I januar 2021 fik jeg taget mig sammen til at søge om, at Samuel kunne komme med i SMILfonden og dermed få mulighed for af deltage i de fine arrangementer, som de bidrager med. Aktiviteter og arrangementer der kan være svære at få presset ind i en travl hverdag med blandt andet sygehusbesøg. Efter at have været en del af SMILfonden tænkte jeg, om min arbejdsplads gennem snart 27 år ikke kunne donere emballage til SMILfondens julemission. Jeg er glad for, at DS- Smith altid er lyttende og støttende i forhold til de udfordringer, jeg har ved at have et sygt barn, hvor jeg bl.a. har behov for en del frihed. Og samtidig er jeg glad og stolt over, at DS Smith vil støtte SMILfonden, der gør en stor forskel og betyder meget for os som familie og mange andre familier med alvorligt syge børn."

Julemission2021_SMIL_920X500.jpg

Juledonation 2021

SMILfonden bliver ligeledes en af de tre organisationer, som vores kunder og samarbejdspartnere kan stemme på i forbindelse med DS Smiths juledonation 2021.

Fotos: Helena Lundquist