CarlRas_WorldStar_1500x450.jpg

DS Smith vinder for andet år i træk en WorldStar

Prisen tildeles DS Smiths innovative og brugeroptimerede emballageløsning til dørgreb udviklet i samarbejde med danske Carl Ras.

Emballagebranchens svar på en Oscar er netop blevet kåret, og DS Smith Danmark modtager den internationale pris for deres nye og innovative emballageløsning til dørgreb udviklet i samarbejde med Carl Ras.

Den nye emballageløsning er et miljøvenligt alternativ til Carl Ras’ eksisterende emballering, der reducerer mængden af plastik med mere end 90%, optimerer håndværkernes arbejdsgange og reducerer antallet af defekte dørgreb markant.

”WorldStar Packaging Award prisen er i høj grad et kvalitetsstempel af vores arbejde, og anerkendelsen understøtter vores stærke position inden for innovativ emballage og produktdesign. Løsningen til Carl Ras er et enkelt emballagedesign, der har en positiv effekt på miljøet, og som vi er klar til at implementere i flere produktsammenhænge,” fortæller Flemming Larsen, Development Manager hos DS Smith Danmark.  

Udviklingen af den innovative emballageløsning havde sit udgangspunkt i en undren hos en ung tømrerlærling, der på byggepladsen satte spørgsmålstegn ved den eksisterende, uhensigtsmæssige løsning. Denne undren satte gang i et udviklingsprojekt hos Carl Ras og DS Smith, der gik sammen om at optimere emballageløsningen.

Flere prisvindende emballager i bagagen

WorldStar priserne uddeles til virksomheder, der formår at udvikle emballageløsninger af særlig høj kvalitet, og som samtidig adresserer de udfordringer, vi står over for som verdenssamfund: herunder klimaudfordringer.

Sidste år vandt DS Smith en WorldStar Packaging Award for deres innovative og bæredygtige emballageløsning til transport af kølevarer. Løsningen var udviklet i samarbejde med danske Arla Unika til transportering af deres kvalitetsoste.

 

For yderligere information:

Marianne Keinicke Hansen

Marketing and Communications Manager, DS Smith Danmark

Marianne.keinicke.hansen@dssmith.com

M: +45 72 14 98 98

 

DS Smiths danske PR-bureau Mindshare

Andreas Skafte Hedensten, Communications Partner, PR & Communications

andreas.hedensten@mindshareworld.com

M: +45 28 92 64 94

 

Om DS Smith:

DS Smith er førende leverandør af bæredygtig, fiberbaseret emballage- og displayløsninger, som understøttes af genbrugs- og papirfremstillingsfaciliteter over hele verden. 

DS Smith opererer på tværs af værdikæden og på tværs af sektorer, herunder e-handel, forbrugsvarer og industri. Gennem løfter i bæredygtighedsstrategien, Now and Next, er DS Smith forpligtet til at lede overgangen til den cirkulære økonomi, samtidig med at virksomheden leverer mere cirkulære emballageløsninger til sine kunder og det bredere samfund. DS Smith har hovedkontor i London og er medlem af FTSE 100.

DS Smith Danmark har en årlig omsætning på ca. 1.2 mia. kr. og tæller ca. 650 medarbejdere fordelt på fem lokationer.