Glava-top.png

Radio Luxembourg fik kolde fødder da varmen steg

For 60 år siden var udfordringen at flytte en isblok til ækvator. I dag handler det om at få hele gletsjere til at holde op med at smelte.

Året var 1959, og Radio Luxembourg var den hippeste radiostation, man kunne lytte til. Taleemnerne var mange, og en dag fik lytterne en udfordring Den chauffør, der kunne fragte is til ækvator, blev lovet 100.000 franc. Per kilo is!

Risikoen for, at nogen skulle tage udfordringen op, havde naturligvis været ikke eksisterende – hvis det ikke havde været for Glava. GLAVA tog nemlig straks udfordringen op og foretog beregninger, som viste at firmaets isolering kunne gøre en lastbilchauffør til mangemillionær. Så begyndte planlægningen af en rejse, som beskrives som århundredets sejeste reklamestunt.

 

Kolde fødder

På Radio Luxembourg begyndte man naturligvis også at regne. Og radiokanalen fandt det klogest at bakke ud.

Men hos Glava var projektet i fuld gang. Fra gletsjeren Svartisen i Norgen savede man en blok, som blev smeltet sammen og placeret i en Scania omsluttet af glasuld med yderkappe af jern. Og så gik det afsted med viftende flag og hurraråb gennem Europa. Reklameværdien var selvfølgelig en belønning i sig selv. Desuden havde man tilført en værdi, som kke kunne måles i penge.

 

Albert Schweitzer

I nærheden af destinationen ved ækvator lå et sygehus, som blev drevet af ingen mindre end Albert Schweitzer – en legendarisk doktor i både filosofi, teologi, musik og medicin og tillige modtager af Nobels Fredspris. Adressen Lambaréné i Ækvatorialafrikas jungle var ikke den letteste, når det gjaldt medicintransporter. Så den norske isoleringsvirksomhed benyttede lejligheden til at øge islasten med 300 kg vigtige lægemidler fra forskellige leverandører i Skandinavien.

Efter diverse strabadser gennem Sahara – med trusler om overfald, fastkørsler og sandrydning – svingede bilen ind på sygehusområdet i junglen og foretog sin delleverance til en glad Dr Schweitzer.

 

10 procent smeltede

Ved slutdestinationen havde man tilbagelagt 12.000 km på 27 dage. En varmebølge gennem Europa med efterfølgende ørkenhede (50 plusgrader) gennem Sahara burde have forvandlet isblokken til 3000 liter varmt vand. Men 90 procent af isen var stadig intakt. Lige så kold og kernefrisk, som da den frøs for 1000 år siden.

Isolerende glasuld fra Norge havde talt sit tydelige sprog.

Glava-content1.png

Glava er opfundet i Norge – det siger egentlig alt. Ekstreme vejrforhold på knuderne har været grobund for kundskaben om optimeret isolering.

Moderne udfordringer

At trække en grænse mellem varme og kulde har altid været det grundliggende sigte med isolering. Fra begyndelsen handlede det om menneskelig komfort og økonomi. I dag målet betydeligt højere. Bygninger, som lækker varme, gør udeluften varmere samtidigt med, at opvarmningen i sig selv skaber øget CO2 til atmosfæren. Med bedre isolering bidrager man mindre til den globale opvarmning, som får de norske gletsjere til at forsvinde.

glava-content2.png

Supermarkedskæden KIWI byggede en ny flagskibsbutik, helt i tråd med virksomhedens miljøengagement og målet om at blive klimaneutral. Hele bygningen i massivt træ. Stenurt og humlehuse på taget. Og isolering med gennemgående Glava-teknik.

Vidt spænd

Glava isolering bruges naturligvis primært til bygninger.  Ikke mindst i de huse, hvor man lægger stor vægt på en ny energitænkning. Et eksempel er supermarkedskæden KIWI, hvor man har valgt en unik konstruktion til sin seneste butik. På det velisolerede tag findes humblebihuse med flittige indbyggere, som bidrager til bestøvning og artsrigdom.

Ved en nærliggende fjord, går to eldrevne færger, som har fået effektiv isolering med lav vægt, som mindsker både energiforbruget, lydniveauet og varmetab.

Glava-content3.png

Den rette akustik er vigtig ved både lyd og larm. Koncerthaller, auditorier og sportsarenaer er eksempler, hvor man anvender såkaldte ”himlinger” fra Glava – leveret i emballager fra DS Smith.

Cirkulær økonomi

Isoleringen fra Glava er også et skoleeksempel på, hvordan cirkulær økonomi fungerer. Råmaterialet er genvundet glas. Vinduer, flasker og dåser, som har gjort sit, får ny og attraktiv værdi – males til pulver, smeltes og forvandles til glasuld. Det er meget smartere end at smide det på lossepladsen.

 

Emballagen gør sit

At luftig isolering krympefilmes til transport og lagring er helt logisk. Men der findes undtagelser, hvor Glava udnytter flere af bølgepappets fordele til at mindske transportmængder, lette håndtering og stimulere butikssalget.

Vintermåtterne, som anvendes til at beskytte byggepladsen mod frost, leveres i en unik emballage, som er fremstillet i samarbejde med DS Smith. Den nye løsning har bevirket, at der er plads til flere måtter på pallen, så biler og lagre udnyttes bedre. Indpakning og udpakning er blevet lettere. Smart åbning har gjort, at byggearbejderne kan plukke måtter ud, uden at behøve at bryde pallen.

Når det gælder emballage til rammedrev (strimmel) udnytter man muligheden for at lade produkterne sælge sig selv i butikken. Iøjnefaldende salgsdisplay og en enkel placering af produkterne gør det let for kunderne at tage det, de behøver.

glava-content4.png

Norges Nationalmuseum bliver Europas største kunstmuseum. En bygning, som har vakt stor opmærksomhed, ikke mindst gennem 3 000 kvadratmeter vintermåtter, som garanterer byggevenligt klima på byggepladsen.