Jollyroom – En voksen forretning med et barnesind
Den nybagte mor. Og det nyfødte barn.
Barnet begynder straks at vokse – gå, lege, springe, cykle, dyrke sport.
Hele tiden nyt tøj, legetøj og udstyr, der skal købes. I en masse forskellige butikker.
Eller i en enkelt. Som findes hjemme og kan besøges præcis, når man vil.
Den hedder JOLLYROOM. Nordens største børne- og babybutik.
Helhedstanken er sikkert en del af hemmeligheden bag den massive udvikling hos Jollyroom. Manden bag virksomheden vidste, hvad e-handel handler om. Allerede i midten af 90erne var han med til at opbygge Komplett – et navn, som favner bredt og i dag er Nordens største e-handelsvirksomhed.
Ole Sauar, administrerende direktør og grundlægger af Jollyroom, fortæller:
– Vores sortiment dækker hele barndommen, fra 0 til 12 år, gennem alle faser i barnets udvikling. Og ved at bygge en relation allerede med den vordende mor, satser vi på kunden i mange år fremadrettet.
Logistikken fra A til Z
Et besøg på jollyroom.se er en oplevelse i sig selv. Nydeligt, stilfuldt, bredt sortiment og mange velkendte varemærker. Alt ånder af nytænkende marketing. Og dog er det ikke det, Ole Sauar taler mest om.
– En e-handelsvirksomhed er mest af alt en logistikvirksomhed. Markedsindsatser er naturligvis vigtige, frem for alt i den indledende fase. Men det, som får kunden til at blive, er, at alt fungerer. Samtidigt er den rette logistikplanlægning nøglen til lave priser for kunden og god lønsomhed for os. Det e her, den virkelige konkurrence er. Produktmiks og hjemmeside er de naturlige dele. Logistikplanlægningen afgør, om man får succes på den lange bane.
Nye markeder
Langsigtet planlægning bygger naturligvis også på realistiske mål. Og Jollyrooms udvikling følger en klar strategi:
– Vi begyndte fra dag 1 med målet om at blive nummer 1 i Norden inden for børne- og babyprodukter på nettet. Den position blev nået for nogle år siden. Næste mål var en milliard i omsætning, hvilket skete sidste år.
– Vores geografiske ekspansion fulgte en strategi om at komme ind på et nyt marked om året. Nu findes vi i hele Norden, og sidste år indledtes lanceringen i Tyskland.
Miljøspørgsmålene
Det store spørgsmål inden for al handel er den fysiske flytning af produkter. Ingen handel er afsluttet, før kunden har produktet i sin hånd. Løsningen hedder naturligvis transport. Og det spørgsmål, som trænger sig på, er, hvor godt e-handelen fungerer i en verden, hvor energiforbruget og CO2-udslip hænger som en mørk sky over hele samfundets fremtid?
– Det problem engagerer os til stadighed. Og vores beregninger siger, at en smart e-handelsplanlægning snarere mindsker problemerne end øger dem.. Fysiske butikker kræver tung distribution og lagerbeholdning. Sommetider med transporter både her og der, inden det rette produkt når den rette butik. Derefter skal den købende kunde tage sin egen bil og køre til butikken – og hjem igen. Forudsat at det man ønskede at købe, også var at finde i butikken. Ellers venter flere køreture for det samme indkøb.
– Det vi arbejder med, er en lige linje i én retning. Produkter ankommer i container i Göteborgs havn og køres direkte til vores store lager. Derfra går bilerne i én retning til en regional central, for eksempel Stockholm, hvor de fordeles på ordrer og går direkte til kundens lokale udleveringssted.
– Men, som sagt, spørgsmålet er stadigt aktuelt, og vi gør alt, hvad teknologien tillader, for at forfine vores processer.
Visioner
Når det gælder netop udleveringssteder, går samtalen med Ole Sauar over i fremtidsvisioner. De digitale muligheder er jo grundlaget for e-handel, og overtager samtidigt flere andre samfundsfunktioner. Kontanter forsvinder. Og på sigt også nøgler:
– Vi ser store muligheder i fremtiden, hvor kunden overlader adgangen til sit hjem for en kort stund til den, som leverer varen. Eksempelvis efter aftale via mobilen, hvor man giver adgang til låsekoden. Derefter ligger varerne inden for døren, når kunden kommer hjem om aftenen.
– Et sådant scenarie ville give e-handlen yderligere muligheder for at spare tid for kunden. I stedet for at bruge sin fritid på at hente pakker, kan man fokusere på familiens behov; hente i daginstitution, køre unger til fodboldtræning eller selv køre i fitnesscentret.
Mindre plast,
mere bølgepap
”At tænke på miljøet er også at tænke på økonomien. De billigste løsninger er oftest de mest bæredygtige.”
Diskussionen om miljø står øverst på agenden mange steder. Ifølge Ole Sauar handler unødig miljøpåvirkning om flere forskellige faktorer. De huse, man anvender, er en side af sagen. At supermarkeds- og butiksbygninger bruger meget energi er næppe nogen hemmelighed. Jollyrooms nye lagerbygning er på det punkt et skoleeksempel på fornuftig energianvendelse. Moderne emballagetænkning en anden side af sagen:
– I begyndelsen anvendte vi mange forskellige emballagestørrelser, men kunne alligevel ikke undgå at ”sende luft”. I dag har vi maskiner som, som skærer emballagerne til i skræddersyet størrelse. Og har samtidigt kunnet mindske antallet af størrelser med 20 procent.
– Maskiner som både løfter og lukker kassen sparer tillige arbejdskraft. Og slutproduktet bliver en let håndterbar kasse, som udnytter pladsen i bilerne effektivt og er let for kunden både at bære hjem og åbne.
Materialetænkning
Emballeringsmaterialet er en anden vigtig parameter, når det gælder holdbarhed. Og Ole Sauar har en klar holdning til spørgsmålet.
– Emballager skal naturligvis koste så lidt som muligt. Både for miljøet og for os. Derfor mindsker vi brugen af plast og går i langt højere grad over til bølgepap.
– Det interessante i den sammenhæng er, at mange af vores satsninger på bedre emballager og forfinet logistik samtidigt sænker vores omkostninger. At være miljøbevidst er en måde at mindske omkostningerne i virksomheden.
Blot begyndelsen
Man behøver aldrig at stille spørgsmål om e-handelens fremtid til en mand som Ole Sauar. Han besvarer dem via sin måde at fortælle om virksomheden på, hvor han er stifter såvel som administrerende direktør og primær ejer.
– Vi befinder os stadig blot i begyndelsen af udviklingen. Inden for fem år kommer der til at ske meget mere inden for e-handel, end hvad der er sket de seneste femten år.
– Det er sådan, samfundet fungerer. En gang gik vi fra hest og kærre til bil. Snart opgiver vi at bruge vores dyrebare fritid på at vandre i fysiske butikker.
Nysgerrig på mere? Download rapporten ”Fremtidens e-handelsemballage” lige herunder.