Scanstar-designpris

Tidligere i år vandt DS Smith den eftertragtede Scanstar-designpris.

Prisen uddeles hvert år til emballagevirksomheder, som præsenterer nye, innovative og funktionelle emballageløsninger, og i år gik prisen til Danmark for en nyskabende vinflaskeemballage, som polstrer flaskerne så effektivt, at pakken kan sendes med almindelig post. Det danske postvæsen, Post Danmark, godkendte for nylig officielt emballagen til transport af glasflasker og andre skrøbelige genstande.

Vinflaskeemballagen blev udviklet i Stevnstrup i Danmark, og hovedmændene bag projektet var Structural Manager Jan Carøe og Account Manager Jesper Friis.

scanstar design award ds smith denmark

Scanstar Award er en skandinavisk emballageprisuddeling, som er blevet afholdt hvert år siden 1969. Den afholdes af Scandinavian Packaging Association, og deltagerne kommer fra Norge, Danmark, Sverige, Finland og Island.

Scanstar-juryen består af emballageeksperter fra hele Skandinavien, og de bedømmer bidragene ud fra kriterierne ny idé, beskyttelsesevne, pris/omkostningsbesparelse, brugervenlighed, design og miljø. Ved udnævnelsen af dette års vinder gav juryen følgende begrundelse:

"Emballagen yder virkelig effektiv beskyttelse af sit indhold og kan nemt anvendes sammen med forskellige typer flasker. Derudover er det en løsning på et problem, som ingen anden emballage har kunnet løse (forsendelse af flasker med almindelig post, red.), den er nem at åbne og er fremstillet af genbrugsmateriale."

Vinderen af Scanstar-prisen er automatisk kvalificeret til den internationale emballagekonkurrence, Worldstar.