Udfordringer med logistikken?

Har du styr på det basale? Du vil gerne skabe en succesfuld webshop og for at få succes på den lange bane, skal du give dine kunder en god oplevelse.

Det basale for en god kundeoplevelse, er naturligvis, at man som kunde modtager, hvad man har bestilt til tiden og i hel stand. En e-handelsforsendelse bliver i gennemsnit håndteret op til 50 gange fra den forlader produktionen, til den ender hos forbrugeren. Det stiller store krav til emballagens holdbarhed. Har du styr på det basale? Kan din emballage klare rejsen?

Betyder bæredygtighed noget for dine kunder?
OK du har styr på det basale, men er det at få, hvad man har bestilt til tiden og i hel stand det eneste, dine kunder kræver i dag?

De politiske forbrugere består i dag ikke længere blot af en lille flok mennesker, der synes, at økologi er det eneste rigtige. Det er blevet mainstream at tænke bæredygtigt – ikke mindst når det handler om miljøet. Derfor bør du signalere over for dine kunder, at du fører en bæredygtig forretning. Bæredygtighed kan være mange ting, men når det kommer til emballagen, handler det bl.a. om materialet. Er det genanvendeligt? Men også i høj grad om emballagen er optimalt udnyttet i forhold til logistikledet. Sender du eksempelvis luft til dine kunder?

Skiller du dig ud?
Hvad med dit brand? Er det lige meget, hvad du signalerer til dine kunder med din emballage? Tænk på, at det første kunden modtager fysisk fra dig, er emballagen. Det er førstehåndsindtrykket. Her bør du sikre dig, at emballagen afspejler dit brand. Ellers sender du forkerte signaler til kunden.

Se det som endnu en mulighed for at skille dig ud fra dine konkurrenter og opbygge langsigtede relationer til dine kunder.

Tjener du penge på din forretning?
To ting har afgørende betydning for, om du tjener penge på din webshop – din omsætning og dine omkostninger, og emballagen har faktisk stor indflydelse på begge områder. Ved at tænke hele din forsyningskæde ind i emballageløsningen, kan du mindske dine omkostninger markant. Og ved at tænke bæredygtighed og kundeoplevelsen ind i dit emballagedesign, kan du skabe større kundeloyalitet og dermed skabe grundlaget for en større omsætning på lang sigt.

Det var mange spørgsmål, som du sikkert allerede stiller dig selv i dag. Men det kan hurtigt blive uoverskueligt. Hvor starter jeg,? Hvordan kommer jeg videre?

Hos DS Smith er vi førende inden for emballageløsninger til e-handel, og vi kan hjælpe dig med at komme videre og skabe værdi for din forretning.

Læs mere om, hvordan du kommer videre her eller kontakt os i dag, så hjælper vi dig videre.