Måltidskasse_1500x450.png

Ny klimavenlig emballage til måltidskassernes ferske dagligvarer

DS Smith har udviklet en mere bæredygtig emballageløsning til levering af måltidskassernes ferske dagligvarer, som kan erstatte den velkendte flamingokasse. Den nye, innovative løsning i pap udleder 63 % mindre CO2e sammenlignet med en flamingokasse.

Danmarks største emballagevirksomhed DS Smith har udviklet en ny klimavenlig emballageløsning til måltidskasserne- og onlinesupermarkedernes ferske dagligvarer. Den nye emballageløsning, Drypack, er 98 % genanvendelig og udleder 63 % mindre CO2e sammenlignet med den klassiske flamingokasse. Drypack er udviklet i et stærkt papmateriale, der kan modstå et fugtigt pakkemiljø, er 100 % vandtæt og er designet til at holde produkter kølige.

Måltidskasse_small.png

”Måltidskasser og leveringer af dagligvarer har taget danskerne med storm, og samtidig er de danske forbrugere blevet mere bevidste om bæredygtig emballage. Det betyder, at de velkendte flamingokasser, der benyttes til ferske og frostvarer, bør nytænkes, så de passer til forbrugernes krav. Det har vi gjort med vores nye emballageløsning, der består af 48 % genbrugspap og som let kan foldes sammen og affaldssorteres og sendes til genbrug. Faktisk kan 98 % af materialet genanvendes”, fortæller Dan Johannessen, administrerende direktør hos DS Smith Danmark.

 

Andelen af danske forbrugere, der handler dagligvarer og måltidskasser online, er steget med 75 % på fem år. Det viser en E-handelsanalyse fra 2021 foretaget af Dansk Erhverv. Den enorme vækst i hjemmeleveringer betyder, at der produceres langt mere affald fra emballage. Derfor har DS Smith udviklet emballageløsningen i pap, der udleder 63 % mindre CO2e sammenlignet med en flamingokasse, den er 98 % genanvendelig og produceret af 48% genanvendt materiale.

 

Fra fiskeindustrien til medicinalbranchen

Drypack blev oprindeligt produceret til fiskeindustrien, hvor den vandt en Worldstar emballagepris. Løsningen er nu optimeret, så den også kan anvendes i andre sammenhænge, bl.a. medicinalbranchen hvor det er nødvendigt at holde medicinen kold under transporten. Den flade emballageløsning optager 81 % mindre plads på lageret sammenlignet med flamingokassen, og optimerer samtidig arbejdsgangen på hospitalet. Drypack kan produceres i flere størrelser, så emballageløsningen tilpasses indholdet af kassen.

 

 

For yderligere information:

Marianne Keinicke Hansen

Marketing and Communications Manager, DS Smith Danmark

Marianne.keinicke.hansen@dssmith.com

M: +45 72 14 98 98

 

DS Smiths danske PR-bureau Mindshare

Andreas Skafte Hedensten, Communications Partner, PR & Communications

andreas.hedensten@mindshareworld.com

M: +45 28 92 64 94

 

Om DS Smith:

DS Smith er førende leverandør af bæredygtig, fiberbaseret emballage- og displayløsninger, som understøttes af genbrugs- og papirfremstillingsfaciliteter over hele verden. 

DS Smith opererer på tværs af værdikæden og på tværs af sektorer, herunder e-handel, forbrugsvarer og industri. Gennem løfter i bæredygtighedsstrategien, Now and Next, er DS Smith forpligtet til at lede overgangen til den cirkulære økonomi, samtidig med at virksomheden leverer mere cirkulære emballageløsninger til sine kunder og det bredere samfund. DS Smith har hovedkontor i London og er medlem af FTSE 100.

DS Smith Danmark har en årlig omsætning på ca. 1.2 mia. kr. og tæller ca. 650 medarbejdere fordelt på fem lokationer.