e-retail online shopping - Top image.jpg

E står for 'Expectations'. Sådan skiller man sig ud over for nethandlende

Alan Potts, markeds- og produktudviklingschef for DS Smiths emballagedivision i Storbritannien, forklarede for nylig for The Grocer, hvordan brands kan sikre, at deres nethandelsemballage skiller sig ud over for de nethandlende, samtidig med at de bibeholder de altafgørende beskyttende egenskaber.

Artiklen herunder indgik som nummer fem på The Grocers liste med '10 ting, som du skal vide om ... emballageløsninger' i deres onlineudgave.

E-handel er det hurtigst voksende detailmarked i Europa, og det er uden tvivl en salgskanal, som er kommet for at blive. I Storbritannien forventer man at e-handelen vil stige med over 18 procent i år[i].

Som branche har vi på et tidligt tidspunkt reageret på denne trend ved at udvikle e-handelsemballage, som lever op til forbrugernes forventninger og beskytter produkterne gennem de barskeste og mest komplekse logistikkæder.

Den helt store udfordring består i at sikre, at produktet når sikkert frem, samtidig med at hvert eneste element i emballagen understøtter brandet. Det er ikke usædvanligt, at der indvendigt i den sekundære emballage er trykt brand-hentydninger eller -budskaber, som skal give forbrugeren en bedre samlet oplevelse. Med det in mente er det vigtigt at anerkende, at den sekundære emballage spiller en vigtig rolle i forhold til e-handelsoplevelsen.

For nylig hjalp vi hudpleje-brandet Dr Organic med at skabe en ny serie emballageløsninger, som understøttede deres e-handelsudbud.  Det er et brand med et stort engagement i førsteklasses indholdsstoffer og etiske arbejdsmetoder, og det var meget vigtigt for os at bibeholde disse værdier for at kunne skabe den perfekte emballageløsning. 

Ved at anvende bølgepap, som kan genbruges 100 %, går emballageløsningen rent hjem hos Dr Organics kunder, som er miljøbevidste og vil forstå, hvor vigtigt det er at bruge den helt rigtige mængde bølgepap, som kan genbruges 100 %. Kosmetikprodukter er ofte små og skrøbelige, og derfor arbejdede vi tæt sammen med Dr Organic for at skabe en emballageserie, der holder produkterne på plads midt i emballagen og skaber et lille tomrum, som beskytter under transporten.

Dr Organic receives DS Smith treatment

Dr Organic får DS Smith-behandlingen

DS Smiths emballageløsningsdivision har hjulpet Dr Organic med at skabe en ny serie emballageløsninger, som understøtter brandets e-handelsudbud.

Læs mere

Vi ser en enorm stigning i personliggørelse, og ved hjælp af digitalt tryk og andre teknikker, som hele tiden blive mere fleksible og indstillingsvenlige, er det i dag muligt at personliggøre produkter hurtigt og relativt billigt. Denne udvikling har især vist sig at være populær i forbindelse med den primære emballage, men sekundær emballage kan også drage nytte af denne trend.

Teknologien findes allerede, men vi forventer, at vi i løbet af de nærmeste år vil opleve en langt større brug af digital information inden for sekundær emballage. Dermed kan brands i den grad forbedre deres muligheder for at emballere og præsentere produkter, så de styrker kundens brand-rejse, og når ud til kunderne selv i den absolut sidste del af købsprocessen.

Det er altafgørende for brands og forhandlere, at de samarbejder med emballageeksperter fra de tidligste stadier i planlægningen. En af årets travleste shoppingperioder nærmer sig hastigt, og emballageleverandører bør allerede være godt i gang med at indgå samarbejder med deres kunder om at levere løsninger, som er økonomiske, hurtige at pakke, beskyttende og nemme at åbne, returnere eller genbruge i hjemmet, så de får det optimale ud af den hektiske juleshopping.

Det er ikke nogen overraskelse, at kampen om kundernes loyalitet i stadig større grad udkæmpes i hjemmet snarere end i butikken. E-handel har skabt en hensynsløs konkurrence i detailbranchen, hvor brands kæmper om at være de bedste til at opfylde forbrugernes krav på en effektiv og lønsom måde. Gevinsten ved at ramme plet er enorm, så nu er spørgsmålet bare: Får du det optimale ud af de emballageløsninger, I sender hjem til kunderne?

Packaging for Online and Internet Retailing

Emballageløsninger til nethandel

E-handlere henvender sig til DS Smith for at få innovative løsninger, der opfylder de stigende krav i dette segment

Læs mere om vores emballageløsninger til e-handel