Header_dantoy.png

dantoy: Emballagen afspejler vores fokus på miljøet

dantoy står for danskproduceret legetøj til børn og 98 procent af deres sortiment er Svanemærket. Senest har de lanceret en ny bioplast linje, under navnet dantoy BIO, lavet af minimum 90 procent sukkerrør, et bæredygtigt råmateriale, som derudover også lever op til svanemærkningens høje miljø- og sundhedsmæssige krav. Til den nye biolinje ønskede dantoy en emballage, som afspejlede deres fokus på bæredygtighed. En bæredygtig produktion fra ende til anden, sikrer at dantoys aftryk på naturen, bliver så småt som muligt.

Kundens udfordring

dantoy ønskede at udvikle en emballage som afspejlede det miljøfokus som legetøjet har. dantoy teamede derfor op med DS Smith for at udvikle en emballage, som ikke bare havde fokus på miljøet og børnene, men samtidig var flot og præsentabel og appellerede til den miljøbevidste forbruger.

Vores tilgang

dantoy er så privilegerede at have dygtige og kreative designere, som havde gjort sig nogle tanker om emballagen, inden de kontaktede DS Smith for faglig sparring. dantoy og DS Smith har i forvejen et stærkt samarbejde, som også gjorde udviklingen af denne emballage helt optimal. På baggrund af det grundige forarbejde fra dantoy supporterede DS Smith med specialviden på emballageområdet, blandt andet på parametre som paptype og trykteknikker til emballagen og finjusteringer af tegninger. Man udviklede en emballage i brunt FSC-godkendt bølgepap, som både var af god kvalitet og med homogen overflade så man kunne lave miljøvenlig flexotryk på emballagen. Flexotryk er en trykteknik til emballage, som er vandbaseret og derfor meget ideel i forhold til miljøet.

Løsningen

Løsningen blev tre varianter af produktemballager, som både var miljøvenlige, afspejlede produktet, appellerede til de miljøbevidste forbrugere, og som tiltalte børnene. Der er i forbindelse med udarbejdelsen af emballagen nemlig fravalgt en plastrude over produktet, som vi ofte ser på legetøj. Det er derfor muligt for børnene og forældrene at mærke produktet i butikkerne inden køb, noget som dantoy ser en stor værdi i. 

Der er ud over produktemballagen udviklet en bakke, hvor  der kan være 8 produkter i (2 lag af 4 stk.) med tilhørende hætte. Denne kan bruges som sokkel direkte i butikkerne og er dermed en del af en totalløsning med salgsdisplay, som dantoy nu kan sende direkte ud til deres distributører over hele Europa.



Resultater

Vi har et rigtigt stærkt samarbejde med DS Smith, som vi har haft igennem mange år. Det kendetegnende for DS Smith, udover deres ekspertise, er deres kreative tilgang til opgaverne. Vi oplever en stor grad af innovation og nytænkning. I forhold til vores nye æsker, har vi fået mange gode tilbagemeldinger fra vores kunder. Emballagen er en øjenåbner og fænger på hylderne. Vi arbejder i en ny retning, så vores emballage passer til vores DNA og det er vores oplevelse, at forbrugere og kunder går op i og efterspørger kvalitet. Med de nye æsker kan vi dels få nogle flotte hylder ude i butikkerne og dels kan æskerne nemt stables til et opsigtsvækkende salgsdisplay sammen med den nye yderkasse, som også fungerer som platform. 

Anette Joy, Art Director dantoy.

 

Account Manager hos DS Smith, Steen Brockstedt siger om samarbejdet,


Vi har altid haft et supergodt samarbejde med dantoy. De har mange dygtige folk og specielt to kreative konstruktører/designere, som gør samarbejde med vores konstruktør fra DS Smith til en leg, hvor der findes rum til faglig ping-pong. Hos DS Smith er vi meget tilfredse med resultatet.